Ophør af sygedagpenge
Opdateret d. 16. december 2009
Før dagpenge kan ophøre pga. varighedsbegrænsningen, skal kommuen udarbejde en ressourceprofil.
Kommunen skal vurdere, om du er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension.
Fakta:
- Sygedagpenge udbetales, når du selv er syg og slet ikke kan arbejde
- Oplysningsskema skal returneres til kommunen inden 8 dage. Ved senere aflevering kan dagpengene blive standset, indtil du afleverer skemaet
- Hvis du kan arbejde lidt, mens du er syg, kan du få nedsatte dagpenge
- Dagpengene kan også ophøre, hvis du ikke tager imod tilbud om lægelig behandling, hvis du forhaler helbredelsen, eller hvis du ikke deltager i kommunens opfølgningssamtaler eller aktive tilbud
- Efter 55 ugers sygdom kan dagpengene kun forlænges, når bestemte kriterier er opfyldt. Læs mere her
Gode råd:
- Senest 2 uger inden dagpengene ophører, skal din sagsbehandler vurdere, hvordan du kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Ifølge Retssikkerhedsloven skal din arbejdsplads, din læge og din faglige organisation inddrages
- Hvis kommunen stopper udbetalingen af sygedagpenge, har du altid krav på at få en begrundelse. Begrundelsen skal indeholde en vejledning om, hvordan du kan klage over afgørelsen
- Inden kommunen træffer sin afgørelse, skal du selv høres, og du skal have indsigt i dine egne papirer og din sag
- Hvis du ikke kan genoptage arbejdet eller som ledig ikke står fuldt til rådighed i a-kassen, skal du kontakte din tillidsrepræsentant eller din fagforening snarest muligt