Spring til indhold

Sygesamtale med arbejdsgiver

Fakta:

  • Mange arbejdspladser har en sygefraværspolitik, som du skal overholde. Bed om at få den tilsendt, hvis du ikke har den hos dig.
  • Når du sygemelder dig, har arbejdsgiveren pligt til at holde en samtale med dig, inden der er gået fire uger.
  • Samtalen foregår ved et møde, eller pr telefon hvis din sygdom forhindrer det. Du skal deltage i samtalen; ellers kan du risikere at blive sagt op eller bortvist samt miste dine sygedagpenge. Hvis du får en lægeerklæring om, at du grundet sygdom ikke kan deltage i samtalen, så behøver du ikke at deltage.
  • Samtalen skal handle om hvordan og hvornår, du kan vende tilbage til arbejdet.
  • Samtalen kan handle om gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen, specielle skånehensyn, ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder, hjemmearbejde, med videre.
  • Forventes fraværet at vare mere end otte uger, kan du vælge sammen med din arbejdsgiver at udarbejde en fastholdelsesplan.
  • Fastholdelsesplanen kan du bruge i din kontakt med den kommunale sagsbehandler. 
  • Arbejdsgiveren kan afslå, at I laver en fastholdelsesplan.
  • Arbejdsgiveren kan forlange en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring. Den handler om, hvordan du kan komme tilbage til arbejdet. Mulighedserklæringen består af to dele. Den første del udfyldes på baggrund af en samtale mellem dig og din arbejdsgiver. Anden del udfylder egen læge sammen med dig. Arbejdsgiver kan også forlange andre lægeerklæringer, for eksempel for at få lægens ord for, at du er syg.
  • Hvis du tror, at du kan starte op delvist igen, så kan samtalen bruges til at påbegynde arbejdet med en mulighedserklæring. Sørg for at jeres konklusioner, omkring hvilket arbejde du kan udføre, bliver noteret i erklæringen.

Gode råd

  • Du skal deltage i fire-ugers samtalen og andre samtaler med din arbejdsgiver, med mindre du har dokumentation for, at du er for syg til at deltage.
  • Tag en bisidder med til samtalen. Det kan være din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder.
  • Du er ikke forpligtiget til at oplyse din arbejdsgiver om, hvad du fejler.
  • Det er godt at deltage i samtaler med din arbejdsgiver, men skyldes din sygemelding eksempelvis samarbejdsproblemer eller chikane, kan det være svært. I de tilfælde kan du kontakte din fagforening og få hjælp til fx at ændre mødested, ændre mødet til et telefonmøde, hjælp til hvordan du griber samtalen an, eller hvad en bisidder kan hjælpe dig med under samtalen. Det er ikke alle fagforeninger, der tilbyder bisidderordninger selv, men de kan vejlede dig og give gode råd til og om, hvad du kan bede en ven, ægtefælle eller anden, der er med som bisidder, om.
  • Hold fast i at samtalen kommer til at handle om, hvorledes du kan vende tilbage til arbejdet. Overvej inden hvad der skal til, for at du vil kunne vende tilbage, og hvornår det kan ske. 
  • Samtaler i forbindelse med din sygemelding skal tage udgangspunkt i din situation. Ikke i arbejdsgiverens problemer med at skaffe arbejdskraft.
  • Ved længerevarende sygdom er det en god hjælp at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Fastholdelsesplanen hjælper til, at du sammen med din arbejdsgiver og kommunen samarbejder om hvordan, du får den nødvendige støtte til at vende tilbage til arbejdet.
  • Opstår der problemer mellem dig og din arbejdsgiver om formen på eller indholdet i de samtaler, I har, i din sygdomsperiode, opfordrer vi til, at du kontakter din tillidsrepræsentant eller din lokale fagforening.

Hurtigere opfølgning med fast-track:

  • Hvis din sygdom forventes at vare mere end otte uger, kan du eller din arbejdsgiver allerede efter to ugers sygdom bede kommunen om at sætte dig på fast-track. Du er dog ikke forpligtet til at acceptere, at du kommer på fast-track.
  • Med en fast-track-ordning er kommunen forpligtet til at yde en hurtigere opfølgning.
  • Du kan læse mere om fast-track her.
  • Hvis du accepterer fast-track, bliver du bedt om at gå til din læge. Lægen skal foretage en vurdering af dine muligheder for at vende tilbage til arbejdet samt beskrive eventuelle skånehensyn.