56-aftaler. Kronisk sygdom
Hvis du ofte er fraværende fra dit arbejde på grund af langvarig eller kronisk sygdom, kan din arbejdsgiver få refunderet sygedagpenge fra din første sygedag. Det kræver, at der er indgået en aftale mellem kommunen, arbejdsgiveren og dig selv. Aftalen gives efter §56 i Sygedagpengeloven og kaldes derfor en §56-aftale.
Aftalen kan indgås, når det skønnes, at sygefraværet vil være mindst 10 dage om året. Aftalen kan indgås for to år ad gangen. Hvis du har flere sygdomme, som giver ret til en § 56-aftale, anbefaler vi, at det fremgår af aftalen.
Gode råd:
- Brug muligheden for at indgå en såkaldt §56-aftale. Den kan give dig bedre mulighed for at fortsætte med at arbejde, selv om du har fravær i mindst 10 dage om året, fordi aftalen gør, at arbejdsgiveren ikke har så store udgifter til sygefravær.