Ophør af sygedagpenge
Sygedagpenge er en midlertidig ydelse, som du i udgangspunktet kan få i op til 22 uger. Efter de 22 uger skal kommunen igen vurdere din sag, og det er muligt at få udbetalingen forlænget, hvis du opfylder betingelserne. Se afsnittet “Syg mere end 22 uger“.
Hvis sygedagpengeperioden ikke kan forlænges, og du fortsat er uarbejdsdygtig, overgår du til et jobafklaringsforløb. Du får ikke længere sygedagpenge, og du vil i stedet få udbetalt ressourceforløbsydelse.
Kommunen afgør om du kan raskmeldes
For at kunne modtage sygedagpenge skal du være uarbejdsdygtig, og det skal være på grund af din egen sygdom. Sygdommen kan godt være udløst af andre faktorer, fx af stress på baggrund af et barns sygdom.
På det tidspunkt, hvor du sygemeldes, bliver der lavet en vurdering af din uarbejdsdygtighed i forhold til det arbejde, du varetog umiddelbart forud for sygemeldingen. Der er altså tale om en smal vurdering i den første periode af sygemeldingen. Efter en periode skal der dog ske en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden.
En bred vurdering af uarbejdsdygtighed vil sige, at vurderingen sker på grundlag af dit uddannelses- og beskæftigelsesområde. Det vil sige i forhold til de arbejdsområder, som du med baggrund i din uddannelse eller arbejdserfaring ville kunne varetage, eventuelt efter en kortere oplæring. Du vil altså ved en bred vurdering, godt kunne vurderes ikke længere at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, selvom du ikke er blevet rask og dermed ikke længere kunne modtage sygedagpenge – og arbejdsgiver vil ikke modtage sygedagpengerefusion.
Din uarbejdsdygtighed skal som hovedregel vurderes bredt efter tre måneders sygemelding. Tidspunktet for den brede vurdering kan fraviges, hvis særlige grunde taler for det.
Hvis du udelukkende er sygemeldt på grund af forhold på arbejdspladsen, og kommunen vurderer, at du godt ville kunne arbejde et andet sted, vil kommunen også ud fra en bred vurdering kunne vurdere at du ikke er uarbejdsdygtig, og din arbejdsgiver kan dermed ikke få sygedagpengerefusion.
Hvis du er funktionær beholder du retten til løn under sygdom, uanset om sygedagpengerefusionen ophører som følge af jobcenterets brede vurdering.
Udbetalingen af dine sygedagpenge kan også stoppes af jobcenteret under en sygdomsperiode af andre grunde. Det kan for eksempel ske, hvis din kommune vurderer, at du ikke medvirker til opfølgning af din sag.
Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis du afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter. Dette er dog ret nyt, så tal med din kommune om det, hvis du oplever noget andet.
Det kan også ske, hvis kommunen vurderer, at du ikke længere har ret til sygedagpenge, fordi de mener, at du kan arbejde trods din sygdom. Se afsnittet her på sygeguiden om at ’Kommunen afgør om kan raskmeldes’.
Gode råd:
- Vær opmærksom på, at du har ret til at blive hørt:
Inden kommunen kan stoppe dine sygedagpenge, skal du have modtaget en partshøring, hvor du får indsigt i de oplysninger, som gør, at kommunen vurderer, som de gør. Du kan nu reagere på det, kommunen skriver, i dit svar. - En partshøring er din mulighed for at komme med kommentarer til din sag, inden kommunen træffer en endelig afgørelse.
- Du kan klage:
Modtager du en afgørelse om ophør af dine sygedagpenge, så har du fire uger til at klage over afgørelsen, regnet fra den dag du har modtaget afgørelsen. - Uanset om du har fået en partshøring eller en afgørelse om ophør af dine sygedagpenge, anbefaler vi dig at kontakte din fagforening, som kan hjælpe dig med at forstå kommunens afgørelse og måske også hjælpe dig med at formulere en klage.
- Du har altid krav på at få en begrundelse, hvis kommunen stopper dine sygedagpenge. Vi anbefaler altid, at du får en skriftlig afgørelse med en konkret begrundelse og en klagevejledning. Har du ikke fået det, så bed om den.
- Hvis du skal overgå til et jobafklaringsforløb, skal du til møde med kommunens rehabiliteringsteam inden for fire uger. Formålet med mødet er at vurdere, hvilke initiativer der kan sættes i gang for dig. Du kan tage en bisidder med til mødet.
- Hvis du ikke kan genoptage arbejdet, eller du er ledig og ikke står fuldt til rådighed til at arbejde, bør du kontakte din tillidsrepræsentant eller din fagforening, og bede om at de vejleder, støtter og råder dig.
- Du har ret til at afvise lægebehandling, som du er utryg ved, uden at det får konsekvenser for din sygedagpengeudbetaling.
Opfølgning i jobcenteret
Kommunens jobcenter følger op på alle sygedagpengesager. Opfølgningen sker for at fastholde din tilknytning til arbejdsmarkedet og for hurtigst muligt at få dig tilbage i arbejde. Undervejs bliver det også vurderet, om du er berettiget til at modtage sygedagpenge.
Jobcentret fastsætter selv omfang og indhold i den opfølgning, de laver i sager, hvor de forventer, at du er syg i mindre end otte uger. I sager hvor man forventer, at du er fraværende i mere end otte uger, er der fastlagt en række skridt og indsatser i et forløb.
Jobcentret skal tilrettelægge et forløb, der er tilpasset dig og dine behov.
Alle opfølgninger skal som udgangspunkt bestå i personlige samtaler, medmindre sygdommen forhindrer det. Opfølgningen kan dog foregå telefonisk, digitalt eller via brev, hvis du:
- er i tilbud
- er delvis tilbage i arbejde
- forventes at gå på barsel
- forventes fuldt raskmeldt inden for fire uger
Første opfølgningssamtale
Jobcentret skal afholde den første opfølgningssamtale senest otte uger efter første fraværsdag, også selv om den lovpligtige lægeattest ikke er kommet retur endnu.
Ved den første opfølgningssamtale skal jobcentret vurdere, om du fortsat er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Dit samlede behov for indsatser bliver vurderet og hvor ofte, der skal følges op på din sag.
Du skal selv booke dine samtaler. Hvordan bliver du oplyst af kommunen om, når du sygemelder dig.